Lækker ret, der dufter himmelsk ...... Og så er der jo lige de der blomkålsris, mums!
Det skal du bruge til 3 personer:
- 450 g kylling inderfilet
- 1 ds kokosmælk
- 2 dl fløde
- 1 bouillonterning
- 2 fed hvidløg
- 1 porre
- saft af ½ lime eller citronsaft
- 2 spsk grøn pesto
- 1 broccoli i buketter
- 1 chili
- 1 blomkål
- 2 spsk smør
Sådan gør du:
Hæld kokosmælk og fløde i en gryde og varm op. Tilsæt bouillonterningen, presset hvidløg, porre skåret i halve ringe, citronsaft, pesto og finthakket chili.....
Lad det simre, mens kyllingekødet skæres i mindre stykker, kommes derefter i gryden, lad det simre i 20 minutter ....
Broccoli'en skylles og deles i buketter, lægges i gryden, der kommes låg på, og det simrer yderligere 10 minutter, eller til broccoli'en er færdig ....
Sådan laves blomkålsris:
Skyl blomkålen, skær den i mindre stykker, riv den på den grove side af rivejernet, eller kør den igennem foodprocessoren .....
Den findelte blomkål, steges på en pande med lidt smør i ca. 10 minutter ....
Servér blomkålsrisen med kyllingegryden .....
Velbekom!