Det skal du bruge til et brød:
- 1 pk Semper landbrødsmix
- 3½ dl lunken vand (40 grader)
- ½ dl olie (brug den du plejer)
- 1 pose tørgær (er med i pakken)
- 1 tsk salt (står ikke i opskriften, men jeg synes den bliver for fersk uden det ekstra salt)
Sådan gør du:
Hæld det lunkne vand og olien i røremaskinen, og tilsæt melblanding og tørgær. Rør dejen i ca 5 minutter i maskinen, eller til den er jævn. Hæld dejen ud på en bageplade med bagepapir ....
Form dejen til et rundt brød, og dæk den med husholdningsfilm ....
Dejen skal hæve i ca 30 minutter, og snit derefter brødet med en kniv ...
Opvarm ovnen til 250 grader. Sæt brødet i ovnen og sænk temperaturen til 225 grader. Bag brødet i ca 25 minutter .... til det er gyldent og lyder hult, når du banker let under bunden på brødet....
Velbekom!