Madpakkeboller/glutenfrie!!!
I dag har jeg prøvet at lave madpakkeboller, lockouten er jo overstået, og sønnike skal i skole i morgen. Bollerne er prøvesmagt, og min søn er vilde med dem, så vil lige dele opskriften her.....
Det skal du bruge:
- 1 pk gær
- 2 spsk fiberhusk
- 1 tsk salt
- 3 dl mælk
- 3 dl vand
- 2 dl bl. kerner (jeg har brugt hørfrø, sesamfrø og solsikkefrø)
- 1 dl rensede havregryn
- 2 dl orange finax
- 3 dl grov rismel
- 2 dl hvid mel (jeg har brugt Rema's glutenfrie) tænker man også kan bruge den røde Finax
- ½ dl olie
- 1 æg til pensling
Jeg har brugt røremaskine....
Mælk/vand lunes
Fiberhusk og gær røres med den lune væske, til det gelere (ca 5 min)
derefter blandes havregryn, kerner, salt, olie og mel i, og det røres godt i ca 10 min.
Dejen skal ikke være klistret, men heler ikke for fast, dejen tages op af skålen og rulles til en pølse på bordet, jeg havde lidt mel på bordet. Dejen deles i ca 10 lige store dele, og der trilles boller, som klemmes lidt flade før de sættes på bagepladen.
Boller dækkes af et klæde, og hæver i 1 time, derefter skal de pensles med æg og sættes midt i ovenen på 250 grader i ca 20 min eller til de bliver fint lysebrune....
Tages ud af ovnen til afkøling
Velbekom!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar