mandag den 30. september 2013

Grovbrød, Finax


Grovbrød, bagt af grov melmix fra Finax, glutenfri!

 
 
 
Det skal du bruge til 1 brød:
  • 25 g gær
  • 4 dl lunkent vand
  • 2 spsk olie
  • 1½ spsk honning
  • 1 tsk salt (jeg bruger gerne 1½ tsk)
  • 400 g grøn Finax (grov melmix)


 
 
Sådan gør du:
 
Hæld det lunkne vand i røremaskinen, sammen med gær, rør til gæren er opløst. Tilsæt olie, salt, honning og melet, rør det på maskinen i 5 minutter, og hæld det i en form.
 
 
 
Lad det hæve i 35 minutter, under et viskestykke. Sæt det i ovnen på nederste rille ved 200 grader, i 25 minutter, tag derefter brødet ud af formen, sæt brødet ind i ovnen igen, og giv den ved varmluft ca 10 minutter mere, stadig ved 200 grader, så får du et dejligt sprødt brød.
 

 
Brødet egner sig fint til sandwich, holder sig fint i et par dage. Egner sig også til frysning!
 
 

Lækkert brød, har en fin mild smag, velbekom!
 
 
 
Link til Finax surdejsbrødmix: Lilla pakke
Link til Finax fiberbrødmix: Brun pakke
Link til Finax 100% glutenfri melmix: Orange pakke


søndag den 15. september 2013

Pizza med bund af broccoli/aubergine....

Fyld med masser af kantareller, spansk chorizo pølse og revet ost....

 
 
Det skal du bruge til bunden:
  • 1 broccoli
  • 1 aubergine
  • 5 æg
  • 1 spsk basilikum
  • ½ spsk groft salt
  • 50 g revet ost, gerne parmsan
 

Til fyldet:
  • 1 pk kantareller (eller find dem selv i skoven, klart at foretrække)
  • 1 spansk chorizo pølse
  • revet ost, mængde efter smag
  • oregano til drys ovenpå
  • 1 glas pizzasauce (færdigkøbt)


 
 
Sådan gør du:
 
Skær broccoli, og aubergine ud i passende stykker, og kør dem gennem foodprocesseren, groft revet!
 
 
 
Bland de øvrige ingredienser i, pisk æg, og rør det hele godt sammen....
 
 
 
Hæld det på en bageplade, med bagepapir, og pres det godt sammen, så det ligger helt tæt presset på pladen....
 

Sæt bunden nederst i ovnen på 225 grader (gerne pizzaprogram) i ca 30-40 minutter, eller indtil den har taget farve.

 
 
Fyld fyldet på, og sæt den i ovnen på 225 grader (pizzaprogram) i ca 15-20 minutter, eller indtil osten er fint gyldent...
 

Smager himmelsk, velbekom!
 
 
TIPS: Rucolasalat ovenpå smager dejligt. Et par håndfulde, når den lige er taget ud af ovnen!
 

Se også: pizza med blomkålsbund og pizza

tirsdag den 10. september 2013

Surdejsbrød, glutenfri

Til de dage hvor det skal gå hurtigt, er Finax glutenfrie brødblandinger fantastiske, og de smager godt!

Jeg laver en serie her på bloggen med dem alle...


Denne her brød, er surdejsbrødmix, lilla pakke!



Det skal du bruge til 1 brød:
  • 450 g Finax surdejsbrødmix
  • 4 dl lunkent vand
  • 1 tsk salt (står ikke i opskriften, det er mit valg)

Sådan gør du:

Hæld vand, mel og evt salt i røremaskinen, og lad den køre i 5 min. Hæld dejen over i en form...


og lad hæve under et klæde i 35 min. Skær et par riller på langs med en kniv...


Og sæt den i ovnen på nederste rille ved 225 grader i 10 min, sænk temperaturen til 200 grader, og giv brødet 15 min yderligere, tag brødet ud af formen, sæt den ind i ovnen igen, og giv den 10 min mere ved varmluft (200 grader) Brødet får en fantastisk sprød skorpe, mums!


TIPS! Man kan tilsætte ekstra kerner, eller krydderier efter smag. Jeg har tilsat 1 tsk. salt i denne her opskrift, da jeg synes at glutenfrit brød er meget fersk i smagen!


Velbekom!

Link til Finax fiberbrødmix: Brun pakke
Link til Finax grov melmix: Grøn pakke
Link til Finax 100% glutenfri melmix: Orange pakke