Det er så nemt at lave kyskager, og de smager virkelig godt, når man laver dem selv, og gerne så de er lidt "tyggegummiagtige" indeni, mums!!
Det skal du bruge:
- 4 bægere pasteuriserede æggehvider (hver bæger svarer til 1½ æggehvide)
- 300 g flormelis
- 1 tsk eddike
- 1 tsk vaniljesukker
- ½ tsk salt
Sådan gør du:
Hæld alle æggehvider i en røremaskine, sammen med salt, og pisk indtil det bliver hvidt skum, med lidt toppe på, tilsæt da flormelis 1 spsk fuld af gangen, mens maskinen rører, ca 15-30 sek inden næste skefuld tilsættes. Når det er pisket godt sammen ca 7-8 minutter, tilsættes vanilje og eddike, og der piskes igen i ca. 5 minutter. Så har man almindelig "kyskagedej", som sættes på en bageplade med bagepapir, med 2 skeer!
Jeg har valgt at lave mine med smag, og det blev til 4 forskellige slags, da jeg ikke kunne beslutte mig!
Her er de smag jeg valgte:
- M&M's
- Mandler
- Chokolade med orangesmag
- Lakridsrodspulver
Jeg delte portionen op i 4, hakkede mandler, M&M's og chokolade, vendte det forsigtigt i hver sin portion, med en dejskraber...
Mandler
M&M's
Chokolade
Urtekrams lakridspulver
Lakridspulveret blev bare vendt i, det er meget fint, så det skal der ikke gøres noget ved!
De sættes på bageplader med bagepapir, med 2 spiseskeer, ikke så vigtigt hvordan de ser ud, de behøver jo ikke være ens, man skal jo kan se de er hjemmelavede!
Ovnen sættes på ca 100 grader, hvis det er varmluft ( det brugte jeg, da jeg havde 2 plader i ovnen på samme tid ) ellers er det ca 120 grader ved almindelig ovn!
Lidt svært helt at sætte tid på, da det er forskelligt, om de skal være helt tørre, eller om de godt må være lidt "tyggegummiagtige" indeni, det er klart det jeg bedst kan lide. Jeg havde dem i ovnen ca i 2 timer (100 grader, varmluft) Men tjek selv ud hvad der er bedst for dig, ovne er forskellige.
MEN HUSK! Lad være at åbne ovnen de første 45 min, så kan de falde sammen!
De er så lækre, og så er de glutenfrie, velbekom!