Viser opslag med etiketten Snacks. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Snacks. Vis alle opslag

mandag den 10. marts 2014

Krydrede ostestave....

Snack ... til når man lige mangler noget lækkert...


Det skal du bruge til ca 20-25 stk:
  • 150 g rismel
  • 2 tsk paprika
  • 1 tsk salt
  • peber
  • 50 g smør
  • 100 g revet ost
  • 2 æg

Sådan gør du:
Bland mel, paprika, salt og peber i røremaskinen. Tilsæt smør, og rør indtil smørret er arbejdet ind i melet. Riv osten ....


Og tilsæt det dejen. Tilsæt æggene og rør det hele godt sammen. Ælt det gerne med hænderne på et meldrysset bord, indtil det har en passende og våd konsistens ...
Lad det hvile i 10 minutter ....
Rul dejen ud på bordet ... enten meldrysset, eller med/mellem husholdningsfilm ...




Del derefter dejen med en pizzaskærer i passende stykker ...


Læg dem over på en bageplade med bagepapir, tvind dem 1 eller 2 gange ....


Sæt dem i ovnen ved 160 grader på varmluft, eller almindelig ved 180 grader i ca 15 minutter ...
Tag dem ud når de er fint gyldne, og sprøde. Lad dem køle af på risten ...

Velbekom!
 




fredag den 10. januar 2014

Baconfingre ... glutenfri

Baconfingre er en lækker snack,  tilbehør til suppe, på buffeten, til madpakken, til børnefødselsdagen .... de er så lækre, at man altid kan snuppe en mere, så bag rigeligt!


Det skal du bruge til 16 stk:
  • 200 g groft rismel
  • 3 spsk Maizena
  • 25 g øko gær
  • 3 dl dansk vand
  • 75 g smør/margarine
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk timian
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g revet emmentaler
  • 16 skiver bacon
  • lidt majsmel til bordet (æltning)
 
 
Sådan gør du:
 
Riv osten ...

Gæren opløses i dansk vandet, tilsæt de øvrige ingredienser. Lad det køre i røremaskinen i ca 5 minutter, dejen skal være lidt våd/klæg. Drys lidt majsmel ud på bordet, hæld dejen ud, og ælt majsmel ind i dejen, til den slipper, men stadig er klæg....


Dejen deles ud i 16 lige store stykker, og trilles til "fingre"

 
 
Dernæst vikles der et stykke bacon om hver ....
 

De lægges på en bageplade med bagepapir, og hæver under fugtigt klæde i 30 minutter.


Sættes i ovnen ved 225 grader (varmluft 200 grader) i ca 15 minutter, eller til de er gyldne....
Afkøles på risten, de smager godt lune og kolde, kan fryses!

Velbekom ..... Mums!!








onsdag den 11. december 2013

Brændte mandler med cacao/kanel


Glutenfri juleslik .... men pas på, man bliver afhængig, mums!

 
 
Det skal du bruge:
  • 200 g mandler
  • 90 g rørsukker
  • 2 tsk kakao
  • 1 tsk kanel
  • 1 spsk smør



Sådan gør du:

Bland mandler, sukker, kakao og kanel. Varm blandingen op ved høj varme, til sukkeret smelter. Skru ned for varmen, og lad blandingen småsimre under omrøring i 10 minutter. Tilsæt smørret, og lad det simre i yderligere et par minutter.



Hæld mandlerne ud i en bradepande med bagepapir, og vend rundt i dem til sukkeret stivner. Lad dem afkøle på pladen.


Velbekom!
 
 
 
TIPS: Mandlerne bliver lysere, og ligner mere almindelige brændte mandler, hvis du undlader kakaoen. Men kakaoen giver en fin og fyldig smag!

torsdag den 31. oktober 2013

Pizzasnegle, glutenfri

er altid et hit, og fyldet kan varieres efter smag .....



Det skal du bruge:
  • ca. 400 g Schär brød mix (mix B)
  • 1 pk tørgær
  • 2 spsk FiberHusk
  • ½ l lunkent vand
  • 1 tsk salt
  • 6 spsk olie
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g glutenfrie havregryn
  • 1 glas færdigkøbt pizzasauce
  • revet ost
  • peperoni, skåret i små stykker
  • Oregano til at drysse ovenpå, inden den rulles sammen



 
 
Sådan gør du:
 
Lun vandet, og hæld det i røremaskinen, sammen med FiberHusk og rør i ca 5 min, til det gelere. Tilsæt de øvrige ingredienser, hold noget af melet tilbage, da det kan variere hvor meget der skal i. Rør i maskinen i ca 5-10 minutter, lad det derefter stå i ca 10 minutter. Hæld derefter dejen ud på bordet, og ælt mel i, indtil dejen ikke hænger i mere.
Rul dejen ud med en kagerulle, brug gerne lidt mel ....
 


Så er den klar til fyld, her har jeg brugt færdigkøbt pizzasauce, revet ost og peperoni ....


Nu skal den bare rulles sammen, og skæres ud i passende stykker ....


Og lægges på en bageplade, med bagepapir. Lad det stå og hæve i ½ time, under et klæde ....


Sættes i ovnen ved 200 grader, i 15 - 20 minutter, eller indtil de er pænt gyldne. Tages ud til afkøling.


Velbekom!
 
 
TIPS:  Ud af samme dej, tog jeg lidt fra til rundstykker, og burgerboller. Emil skulle på weekend tur med vennerne, så for at ikke stå med for meget, og han stadig kunne få helt friskbagt med, valgte jeg denne løsning. Mega nemt for mig, og Emil var tilfreds med resultatet.
 
De blev penslet med vand, og fik et drys sesamfrø, og bagt sammen med pizzasneglene.
 
De blev penslet med vand, og fik et drys birkes, og bagt sammen med pizzasneglene!

lørdag den 3. august 2013

Glutenfri crunch

Lækker crispy crunch til yoghurt, koldskål m.m

 
 
 
Det er nemt at lave crunch, og det smager super godt!
 
 
Det skal du bruge:
  • Mandler
  • Havregryn, rensede
  • Finax frugt müsli
  • Honning
Mængden kommer an på hvor meget du vil lave, til denne portion har jeg brugt, ca 4 spsk á hver
 
 

 
 
Sådan gør du:
 
Hak mandler groft, hæld dem på en varm pande med de øvrige ingredienser, og vend det ofte på panden, indtil det virker crispy, og honningen er karamelliseret!
 
 
Det smager godt ovenpå koldskål, yoghurt, tilbehør til is.
 
 
 
Her er det brugt på græsk yoghurt med blåbær, honning og crunch.
 
Velbekom!

 


lørdag den 15. juni 2013

Pølsehorn, glutenfrie


Mine børn elsker pølsehorn, ja det gælder vel næsten alle børn.

 Men jeg har ikke bagt dem, siden Emil fik konstateret glutenallergi. Jeg synes det har været en kamp, at nå hertil, hvor jeg er i dag med bagningen, jeg har smidt meget ud, da det smagte dårligt, eller bare slet ikke duede. Men nu lykkedes det hver gang jeg bager, og smagen er super. Det er bare et spørgsmål, om at finde det mel, man kan lide smagen af, og kende konsistensen på dejen!

 

 

 



Det skal du bruge:

  • 50 g gær
  • 4 dl vand
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 5 spsk olie
  • 2 spsk Fiber husk
  • 1 tsk salt
  • 200 g pizzamel (Rema's glutenfrie)
  • ca 300-400 g orange Finax
  • 1 pk brunch pølser
  • sesamfrø til at drysse ovenpå, vand til pensling



Sådan gør du:

Vandet lunes til det er håndvarmt, yoghurt og becel blandes i. Gær og fiberhusk kommes i røreskålen, og væsken hældes over, røres til gæren er opløst, lad det stå til det gelere ca 5 min.
Tilsæt salt, og mel indtil konsistensen er fast (den må ikke hænge i, men heller ikke være for tør) røres på maskinen ca 5 min.
Lad dejen hæve tildækket i 30 minutter
Drys lidt mel på bordet, hæld dejen ud, og ælt mel i til det har en god konsistens....


Rul derefter dejen ud til en rund plade, og del dejen med en pizzaskærer i ca 16 stykker (ligesom når man skærer pizza slice) og rul pølser ind i dejen, læg pølsen på den bredeste stykke og rul. Læg dem på en bageplade med bagepapir, hæver tildækket 30 min.


Pensel med vand og drys sesamfrø over.
Sættes i ovnen ved 225 grader i 15 min. (tjek at de er fint lysebrune)




Lad dem afkøle på en rist!
Server med ketchup, velbekom!