Min søn fik konstateret glutenallergi for ca et halvt år siden, i en alder af 12 år. Det har været utrolig svært for ham, men sandelig også for os som familie. Men nu et halvt år senere, er vi kommet godt videre.....håber at jeg ved at oprette en blog, på sigt kan hjælpe andre i samme situation. Her på bloggen vil jeg fortælle om et liv med et barn der har glutenallergi, bl.a. opskrifter, hvor jeg køber produkterne m.m.
Her er vi på sygehuset, hvor han får konstateret cøliakien..... han er 12 år, vejer 26 kg og måler 140 cm i højden. Vi skal til tjek d. 17/4 på sygehuset, så glæder mig til at få de nye tal.
Min søn var en stor dreng af fødsel, og det gik fint med amningen, han var en rolig dreng der sov godt og tog på. Da han skulle på grød og brød begyndte problemerne (set i bakspejlet) han tabte sig, fik problemer med afføringen, og sov dårligt, vi kontaktede læge/sundhedsplejerske, men de så ikke noget problem. Da han var 3-4 år begyndte han nogle gange at få blå læber, så vi kontaktede lægen igen, som henviste os til sygehuset, hvor han blev tjekket for "alt" de fandt intet. Gennem årene har der været små ting, som set i bakspejlet, vi skulle have reageret på, bl.a. at han var så lille og tynd, men undskyldningen var nok, at det var hans far's gener. Da han var 11 fik han udslæt mange steder på kroppen, ansigtet og i hårbunden, lidt eksemagtigt, vi gik til lægen igen, og fik diverse salver, som ikke hjalp, så fik vi henvisning til hudlægen, som mente at han havde zinkmangel, det hjalp heller ikke med ekstra zink, så til lægen igen, som så henviste os til sygehuset. Da skete der endelig noget, han fik en grundig tjek af en meget dygtig børnelæge, der blev taget blodprøver og spurgt ind til mange ting, og han blev målt, vejet og mærket på, vi blev sendt hjem med besked om at der kunne gå en måned inden vi fik besked, men allerede en uge efter, ringede lægen med beskeden om, at min søn højest sandsynligt havde cøliaki, hvilket jeg ikke anede hvad var. Hun fortalte om allergien og at det var livsvarigt, og en ny livstil for os, men at han skulle omkring sygehuset og få foretaget en undersøgelse af tarm og mavesæk, inden de kunne være helt sikre. Prøven blev taget i fuld narkose. Han var super god hele vejen igennem. Ca 14 dage senere ringede lægen med beskeden om, at min søn har glutenallergi/cøliaki, hun fortalte en helt masse omkring allergien, men jeg hørte ikke rigtig efter, følte alting brød lidt sammen omkring mig. Men det sværeste var alligevel, at skulle fortælle det til Emil, men han klarede det så flot, en super sej søn jeg har.
Nu et halvt år efter, er vi kommet godt videre, og jeg har overskud til at dele ud af min viden, og erfaring, omkring at have et barn med glutenallergi.
Spørgsmål er altid meget velkomne, så spørg endelig løs, jeg hjælper det jeg kan....
Velkommen til min blog, og tak fordi du læste med!
