Viser opslag med etiketten Uden mel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Uden mel. Vis alle opslag

søndag den 2. marts 2014

Pizza med ostebund ....

Det er super spændende, at prøve forskellige former for pizzabund ..... den her ser ikke specielt lækker ud, kan ikke spises med fingrene, men HOLD DA OP den smager fantastisk, og slet ikke af ost .....


Det skal bruges til 2 pizzabunde:
  • 450 g revet ost
  • 6 æg
  • 3 spsk Fiberhusk (gul pakke)
  • 2 tsk bagepulver
  • evt lidt salt (efter smag)


 
 
Sådan gør du:
Bland ost, æg, Fiberhusk og bagepulver godt sammen. Lad dejen hvile, så det bliver en fast dej....
 

Del dejen ud på 2 bageplader med bagepapir ....


Bag bundene i ca 15 minutter ved 200 grader, eller 175 grader ved varmluft. Tag dem ud af ovnen, og de er klar til fyldet .....


Fyld 1:
  • 1 ds hakk. tomater m/oregano & basilikum
  • revet mozzarella
  • ½ rødløg
  • brune champignon
  • peperoni
  • oregano

Fyld 2:
  • Grøn pesto
  • brune champignon
  • hakket. oksekød
  • frisk mozzarella
  • hvidløg
  • oregano
  • friske cocktailtomater

 

Efter fyldet er kommet på, sættes de i ovnen i yderligere 10 minutter, og de er klar til servering ....  Velbekom!



TIPS ..... serveres med en skål blandet salat!

onsdag den 5. februar 2014

Skinkemuffins, glutenfrie

Fantastiske til madpakken, eller en hurtig snack hvis man er småsulten.....



Det skal du bruge til 14-16 stk:
  • 4 æg
  • 100 g creme fraiche eller skyr
  • 3 spsk koldpresset olivenolie
  • 1 spsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk paprika
  • 1 spsk Fiberhusk (gul pakke)
  • 60 g havregryn (glutenfri)
  • 50 g hørfrø
  • 50 g sesamfrø
  • 50 g solsikkekerner
  • 150 g skinkestrimler
  • 75 g cheddar, revet

Sådan gør du:


Pisk æg, creme fraiche og olie sammen .....


Bland bagepulver, salt, paprika, Fiberhusk, havregryn, hørfrø, sesamfrø og solsikkekerner sammen med æggemassen .....



Bland revet ost og skinke i dejen, og fordel den i 14-16 silikoneforme ....


Bag dem ved 180 grader i ca 25 minutter ....

Velbekom!
 



tirsdag den 21. januar 2014

Nødde - knækbrød


Lækre sprøde knækbrød, glutenfrie ....


Det skal du bruge:
  • 1 dl mandler
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hørfrø
  • 1 spsk Fiberhusk (gul pakke)
  • 2 spsk smør
  • 1 dl vand
  • ½ tsk salt


Sådan gør du:

Tænd ovnen på 160 grader....
Blend mandlerne til de er pulveriseret...

Bland de pulveriserede mandler, frøene, Fiberhusk, salt sammen i en røremaskine, og bland det godt...
Smelt smørret, og tilsæt det sammen med vandet i blandingen, og rør godt igennem.
Hæld dejen ud på bagepapir ....


Læg et stykke bagepapir ovenpå, og rul dejen ud derimellem, med en kagerulle....


Skær dejen ud med en pizzaskærer i passende stykker ...

 
Træk det over på en bageplade, og sæt den i ovnen i ca 20 minutter, eller indtil de bliver fint gyldne .... kan evt. sætte ovnen på varmluft de sidste 5 minutter...
Sluk ovnen, og lad knækbrødet hvile i ovnen i ca 30 minutter - eller til det er tørt....


Bræk knækbrødet fra hinanden, og nyd det med en god ost ... velbekom!




TIPS: Nødde-knækbrødet er også godt til frokost!
Prøv det med hytteost og friske hindbær - eller med frisk salat og æg ... mmmm!



Link til anden opskrift med ....knækbrød

torsdag den 16. januar 2014

Frøstykker


Luftige glutenfrie frøstykker ... hurtige grove rundstykker til morgenbordet, da de ikke skal hæve!


Det skal du bruge, til 6 stk:
  • 50 g solsikkefrø
  • 30 g sesamfrø
  • 30 g hørfrø
  • 30 g rensede havregryn (glutenfri)
  • 2 spsk Fiberhusk (gul pakke)
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 4 æg
  • 100 g creme fraiche eller græsk yoghurt


Sådan gør du:
Bland frøene med havregryn, Fiberhusk, bagepulver og salt. Rør æg og creme fraiche i, og rør det godt sammen i røremaskinen, og lad dejen hvile i ca 10 minutter....



Form dejen til 6 boller, med en ske, og sæt dem på en bageplade med bagepapir....


Bag bollerne ved 180 grader i 30 minutter..

 
 
Servér dem med det samme .... velbekom!



onsdag den 4. december 2013

Lækre wraps .....

Super lækre ægge - wraps .... og så er de naturlig glutenfrie!

 
 
 
Det skal du bruge til 1 wraps:
  • 2 æg
  • 2 spsk mælk
  • salt og peber
  • 1 tsk smør
 
 
Sådan gør du:
 
Pisk æg og mælk sammen, og krydr med salt og peber. Smelt smørret på panden ved middel varme, hæld æggemassen på, og lad den sætte sig. Vend omeletten, lad den bage i yderligere et par minutter, og stil den til køling.


Vi brugte dem til aftensmad, så de blev smurt med neutral flødeost, og fyldt med salat, rødløg, agurk, tomat og røget laks .... men det kan man jo gøre, alt efter smag!

Velbekom!
 
 
TIPS: Brug dem som fyld i salaten, eller til forret!
Smør dem med flødeost rørt med hvidløg, avokado skiver dryppet med citron og røget laks lægges på, og rul dem sammen. Læg dem på køl, mens du skyller blandet salat, som skal dryppe godt af. Tag gulerødder og agurk, og skær dem i tynde strimler ..... anret salat med agurk og gulerødder, og skær omelet-rullen ud i skiver, og læg dem ned i salaten. Det smager fantastisk, og er en nem forret!!




onsdag den 20. november 2013

Poppede ris

Ja hvad er nu det ....?
Det er et lækkert drys, til for eksempel salat, og så er det naturligt glutenfrit!




Det skal du bruge:
  • 1 dl vilde ris
  • 1 tsk fedtstof
  • salt efter smag

Sådan gør du:

Kom ris og fedtstof i en tykbundet gryde. Rist risene ca. 1 min. ved kraftig varme og derefter ca. 5 min. ved jævn varme - rør af og til. Læg de vilde ris på køkkenrulle og drys dem med salt.


Drys dem over salaten, eller server i en skål ved siden, så man selv kan drysse dem på, velbekom!

søndag den 15. september 2013

Pizza med bund af broccoli/aubergine....

Fyld med masser af kantareller, spansk chorizo pølse og revet ost....

 
 
Det skal du bruge til bunden:
  • 1 broccoli
  • 1 aubergine
  • 5 æg
  • 1 spsk basilikum
  • ½ spsk groft salt
  • 50 g revet ost, gerne parmsan
 

Til fyldet:
  • 1 pk kantareller (eller find dem selv i skoven, klart at foretrække)
  • 1 spansk chorizo pølse
  • revet ost, mængde efter smag
  • oregano til drys ovenpå
  • 1 glas pizzasauce (færdigkøbt)


 
 
Sådan gør du:
 
Skær broccoli, og aubergine ud i passende stykker, og kør dem gennem foodprocesseren, groft revet!
 
 
 
Bland de øvrige ingredienser i, pisk æg, og rør det hele godt sammen....
 
 
 
Hæld det på en bageplade, med bagepapir, og pres det godt sammen, så det ligger helt tæt presset på pladen....
 

Sæt bunden nederst i ovnen på 225 grader (gerne pizzaprogram) i ca 30-40 minutter, eller indtil den har taget farve.

 
 
Fyld fyldet på, og sæt den i ovnen på 225 grader (pizzaprogram) i ca 15-20 minutter, eller indtil osten er fint gyldent...
 

Smager himmelsk, velbekom!
 
 
TIPS: Rucolasalat ovenpå smager dejligt. Et par håndfulde, når den lige er taget ud af ovnen!
 

Se også: pizza med blomkålsbund og pizza

mandag den 12. august 2013

Stenalderbrød...


Jeg har læst en del om stenalderkost, også kaldet Paleo, da det er naturligt glutenfrit.
Har tænkt, om det var det, vi skulle slå over på, her i familien, men det kræver en del, da det er en noget anderledes kost, end det vi spiser nu.
Men tænkte, at jeg da kunne starte stille og roligt op, med for eksempel stenalderbrød, opskrift følger her.....



Det skal du bruge:
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl valnødder
  • 1 dl mandler
  • 5 æg
  • 2 tsk havsalt
 
 
Sådan gør du:
 
 Alle ingredienser hældes i en skål, og røres godt sammen.
 


 
Hældes i en brødform, og sættes i ovnen ved 160 grader i 1 time. De sidste 10 min af bagetiden, tog jeg brødet ud af formen, og satte ovnen på varmluft, så hele brødet fik en sprød skorpe.
 
 

Afkøl brødet lidt, inden det spises.
Brødet er meget nem at lave, så jeg synes, det var et nemt brød til Emil, men desværre kan han ikke lide det, alt for mange kerner mener han. Jeg synes til gæld, at det smager fantastisk godt.
 
Velbekom!
 
TIPS:
Brødet kan varieres, efter smag. Man kan skifte 1 dl kerner/nødder ud med for eksempel, dadler, rosiner, andre kerner. Det smager også godt med revet ost i, det skal ikke skiftes ud med noget, bare tilsæt ca 100 gram. Prøv dig frem.....
 



søndag den 7. juli 2013

Tærte med blomkålsbund

I aften fik vi tærte,  jeg lavede bunden af blomkål, ligesom den jeg laver til pizza. Det blev rigtig godt, og så er det jo nemt, frem for at skal lave en glutenfri dej!

  



Det skal du bruge:
  • 1 blomkål
  • 1 snackpeber
  • 2 æg
  • 100 g revet ost 
  • 1 tsk salt
  • lidt peber

Det skal du gøre:

Hak blomkål og snackpeber i foodprocessoren, bland de øvrige ingredienser i, pisk æggene sammen inden de hældes i, det hele røres godt sammen.
Massen fordeles i 2 tærteforme, jeg prøvede en med bagepapir, og en jeg havde smurt med olie, for at finde ud af hvad der fungere bedst.



Massen fordeles i formen med fingrene. Det skal trykkes godt sammen, og laget skal være jævnt. Sættes i ovnen på 180 grader (varmluft) i ca. 30 minutter, men tjek den bliver fint lysebrun.

 
 
Så er bundene klar til fyldet, som kan varieres efter smag.

Her er der brugt i tærte 1:

  • ½ pk Peperoni
  • 1 bdt.forårsløg
  • frisk oregano (fra haven)
  • salt
  • peber
  • revet ost
  • 3 æg
  • mælk


Peperoni hakkes og fordeles på bunden. Forårsløg snittes og fordeles på bunden. Der plukkes nogle oregano blade der fordeles ovenpå. Osten drysses på og æggene piskes sammen, med mælk, salt og peber, og hældes oven på.
Sættes i ovnen ved 175 grader (varmluft) i ca 20 minutter, men tjek selv at den bliver fint gylden.

Den her tærteform er smurt med olie, og var nem at få af bunden.




Tærte nr 2:

  • 1 broccoli
  • 1 pk bacon
  • fetaost
  • oregano (friske blade fra haven)
  • salt og peber
  • revet ost
  • 4 æg
  • mælk

Broccoli skæres i mindre stykker, bacon ristes (pande, ovn eller i microovnen) det fordeles på bunden, samt feta, oreganoblade og revet ost. Æggene piskes sammen med salt, peber og mælk, og hældes over, de øvrige ingredienser.
Sættes i ovnen på 175 grader (varmluft) i ca 20 min. men tjek selv, at den bliver fint gylden.

Denne tærte er i form med bagepapir, og det fungerede fint. Synes måske nok det nemmeste, var bare at smøre formen.

 



Begge tærter smagte fantastisk. Fyldet er jo helt efter smag, hvilket fyld kommer du i din tærte?



 
 
 Lækkert sommermad, nu sommeren endelig er kommet til Danmark, velbekom!