Viser opslag med etiketten Cøliaki. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cøliaki. Vis alle opslag

onsdag den 23. oktober 2013

Fakta om fødevareallergi

Her er en liste over hvilken mel man må spise, og hvilke ting man skal undgå som glutenallergiker....



Følg linket: Leksikon - cøliaki

tirsdag den 11. juni 2013

Mon det kan passe??


Jeg faldt lige over en gammel artikel i Ekstra Bladet, har ikke hørt om det før, mon det er rigtigt??

TJEK DEN UD: http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1841868.ece

Hvis det er rigtigt, at man kan vaccineres for glutenallergi om ca 3 år, så er der da håb forude. Ikke at jeg synes det er et kæmpe problem i dag, men tænker da Emil vil synes det er træls, at han ikke kan drikke øl med vennerne, eller spise en burger på Mc Donalds, når den tid kommer!

Hvad tænker du?  Tror du der kommer en vaccine? Og vil du vaccineres, hvis den kommer?





FAKTA OM CØLIAKI
Cøliakeres celler i tyndtarmen har en fejl, der gør, at mad med gluten i ødelægger slimhinden og fimrehårene i tarmen, og den bliver som en rutchebane og kan ikke optage næring.
Det vil sige, at maden løber lige igennem. Derfor bliver folk med ubehandlet cøliaki trætte og fejlernærede, og de kan få diarre og oppustet mave.
Alle med cøliaki har den samme gentype, men nogle mennesker har denne gentype uden at blive syge af det. Ingen ved, hvorfor nogle med genet bliver syge, mens andre ikke gør.
Din egen læge kan se gennem en blodprøve, om du har behov for en tarmbiopsi, der kan vise, om du har cøliaki.
Omkring 4000 danskere har i dag fået diagnosen cøliaki, men tallet kan være op imod 10 gange større, fordi sygdommen ofte bliver overset.


tirsdag den 21. maj 2013

Se forskellen


Flere har spurgt på, før og efter billeder af min søn, Emil!
Her er de så.....


Dette billede, er taget i august sidste år, hvor han får konstateret glutenallergi ca 1 måned efter, vi er kommet hjem fra ferien på Kreta!
Vægten her er ca 25,5 kg og højden 140



Ved ikke om det er nemt at se på disse billeder, men det må I vurdere! Vægten her er 38.5 og højden 145 cm, altså uden katten Gizmo!



torsdag den 18. april 2013

Min søn tager på...


 Ja nu har vi været til tjek på sygehuset......nu vejer min søn 38,4 og måler 144,5 cm, det er vildt hvad der er sket på et halvt år....12,4 kg tungere og 4,5 cm højere, og det er fordi han ikke får gluten mere, vildt vildt :-)
   

fredag den 12. april 2013

Opdagelse af cøliakien



        Min søn fik konstateret glutenallergi for ca et halvt år siden, i en alder af 12 år. Det har været utrolig svært for ham, men sandelig også for os som familie. Men nu et halvt år senere, er vi kommet godt videre.....håber at jeg ved at oprette en blog, på sigt kan hjælpe andre i samme situation. Her på bloggen vil jeg fortælle om et liv med et barn der har glutenallergi, bl.a. opskrifter, hvor jeg køber produkterne m.m.




             Her er vi på sygehuset, hvor han får konstateret cøliakien..... han er 12 år, vejer 26 kg og måler 140 cm i højden. Vi skal til tjek d. 17/4 på sygehuset, så glæder mig til at få de nye tal.

             Min søn var en stor dreng af fødsel, og det gik fint med amningen, han var en rolig dreng der sov godt og tog på. Da han skulle på grød og brød begyndte problemerne (set i bakspejlet) han tabte sig, fik problemer med afføringen, og sov dårligt, vi kontaktede læge/sundhedsplejerske, men de så ikke noget problem. Da han var 3-4 år begyndte han nogle gange at få blå læber, så vi kontaktede lægen igen, som henviste os til sygehuset, hvor han blev tjekket for "alt" de fandt intet. Gennem årene har der været små ting, som set i bakspejlet, vi skulle have reageret på, bl.a. at han var så lille og tynd, men undskyldningen var nok, at det var hans far's gener. Da han var 11 fik han udslæt mange steder på kroppen, ansigtet og i hårbunden, lidt eksemagtigt, vi gik til lægen igen, og fik diverse salver, som ikke hjalp, så fik vi henvisning til hudlægen, som mente at han havde zinkmangel, det hjalp heller ikke med ekstra zink, så til lægen igen, som så henviste os til sygehuset. Da skete der endelig noget, han fik en grundig tjek af en meget dygtig børnelæge, der blev taget blodprøver og spurgt ind til mange ting, og han blev målt, vejet og mærket på, vi blev sendt hjem med besked om at der kunne gå en måned inden vi fik besked, men allerede en uge efter, ringede lægen med beskeden om, at min søn højest sandsynligt havde cøliaki, hvilket jeg ikke anede hvad var. Hun fortalte om allergien og at det var livsvarigt, og en ny livstil for os, men at han skulle omkring sygehuset og få foretaget en undersøgelse af tarm og mavesæk, inden de kunne være helt sikre. Prøven blev taget i fuld narkose. Han var super god hele vejen igennem. Ca 14 dage senere ringede lægen med beskeden om, at min søn har glutenallergi/cøliaki, hun fortalte en helt masse omkring allergien, men jeg hørte ikke rigtig efter, følte alting brød lidt sammen omkring mig. Men det sværeste var alligevel, at skulle fortælle det til Emil, men han klarede det så flot, en super sej søn jeg har.
         Nu et halvt år efter, er vi kommet godt videre, og jeg har overskud til at dele ud af min viden, og erfaring, omkring at have et barn med glutenallergi.
         Spørgsmål er altid meget velkomne, så spørg endelig løs, jeg hjælper det jeg kan....

                                          Velkommen til min blog, og tak fordi du læste med!