søndag den 30. marts 2014

Finax pandekagemix, glutenfri


Pandekager i en fart ..... smager dejligt!
Jeg har lavet den almindelige variant der står på pakken. Der er også tips til andre variationer på pakken!

 
 
 
Det skal du bruge:
  • 1 Finax pandekagemix
  • 5 dl vand
  • smør til at stege pandekagerne i
 

Sådan gør du:
Ryst pakken rigtig godt inden den åbnes, så melet ikke klumper. Åben pakken og hæld 5 dl koldt vand i .....


Luk pakken og hold om toppen, og ryst kraftigt i 20 sekunder. Lad den stå og hvile i ca 5 minutter. Så er dejen klar til at lave pandekager af. Jeg brugte smør til panden ....



Der kan blive ca 8 pandekager af denne mix .....


Velbekom!



Pandekager af mix fra Bob's Red Mill

mandag den 10. marts 2014

Krydrede ostestave....

Snack ... til når man lige mangler noget lækkert...


Det skal du bruge til ca 20-25 stk:
  • 150 g rismel
  • 2 tsk paprika
  • 1 tsk salt
  • peber
  • 50 g smør
  • 100 g revet ost
  • 2 æg

Sådan gør du:
Bland mel, paprika, salt og peber i røremaskinen. Tilsæt smør, og rør indtil smørret er arbejdet ind i melet. Riv osten ....


Og tilsæt det dejen. Tilsæt æggene og rør det hele godt sammen. Ælt det gerne med hænderne på et meldrysset bord, indtil det har en passende og våd konsistens ...
Lad det hvile i 10 minutter ....
Rul dejen ud på bordet ... enten meldrysset, eller med/mellem husholdningsfilm ...




Del derefter dejen med en pizzaskærer i passende stykker ...


Læg dem over på en bageplade med bagepapir, tvind dem 1 eller 2 gange ....


Sæt dem i ovnen ved 160 grader på varmluft, eller almindelig ved 180 grader i ca 15 minutter ...
Tag dem ud når de er fint gyldne, og sprøde. Lad dem køle af på risten ...

Velbekom!
 




mandag den 3. marts 2014

Kokoskylling med blomkålsris ....

Lækker ret, der dufter himmelsk ...... Og så er der jo lige de der blomkålsris, mums!



Det skal du bruge til 3 personer:
  • 450 g kylling inderfilet
  • 1 ds kokosmælk
  • 2 dl fløde
  • 1 bouillonterning
  • 2 fed hvidløg
  • 1 porre
  • saft af ½ lime eller citronsaft
  • 2 spsk grøn pesto
  • 1 broccoli i buketter
  • 1 chili
  • 1 blomkål
  • 2 spsk smør


Sådan gør du:
Hæld kokosmælk og fløde i en gryde og varm op. Tilsæt bouillonterningen, presset hvidløg, porre skåret i halve ringe, citronsaft, pesto og finthakket chili.....



Lad det simre, mens kyllingekødet skæres i mindre stykker, kommes derefter i gryden, lad det simre i 20 minutter ....


Broccoli'en skylles og deles i buketter, lægges i gryden, der kommes låg på, og det simrer yderligere 10 minutter, eller til broccoli'en er færdig ....



Sådan laves blomkålsris:
Skyl blomkålen, skær den i mindre stykker, riv den på den grove side af rivejernet, eller kør den igennem foodprocessoren .....


Den findelte blomkål, steges på en pande med lidt smør i ca. 10 minutter ....


Servér blomkålsrisen med kyllingegryden .....

Velbekom!



søndag den 2. marts 2014

Pizza med ostebund ....

Det er super spændende, at prøve forskellige former for pizzabund ..... den her ser ikke specielt lækker ud, kan ikke spises med fingrene, men HOLD DA OP den smager fantastisk, og slet ikke af ost .....


Det skal bruges til 2 pizzabunde:
  • 450 g revet ost
  • 6 æg
  • 3 spsk Fiberhusk (gul pakke)
  • 2 tsk bagepulver
  • evt lidt salt (efter smag)


 
 
Sådan gør du:
Bland ost, æg, Fiberhusk og bagepulver godt sammen. Lad dejen hvile, så det bliver en fast dej....
 

Del dejen ud på 2 bageplader med bagepapir ....


Bag bundene i ca 15 minutter ved 200 grader, eller 175 grader ved varmluft. Tag dem ud af ovnen, og de er klar til fyldet .....


Fyld 1:
  • 1 ds hakk. tomater m/oregano & basilikum
  • revet mozzarella
  • ½ rødløg
  • brune champignon
  • peperoni
  • oregano

Fyld 2:
  • Grøn pesto
  • brune champignon
  • hakket. oksekød
  • frisk mozzarella
  • hvidløg
  • oregano
  • friske cocktailtomater

 

Efter fyldet er kommet på, sættes de i ovnen i yderligere 10 minutter, og de er klar til servering ....  Velbekom!



TIPS ..... serveres med en skål blandet salat!