mandag den 17. februar 2014

Fastelavnsboller, glutenfri

Lækre fastelavnsboller med fyld af creme og remonce, men det kan man variere efter smag ....

 
 
Det skal du bruge til ca. 16 stk:
  • 25 g gær
  • 1½ dl mælk
  • 100 g smør
  • 1 spsk Fiberhusk
  • ½ stang vanilje
  • 50 g sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • ½ tsk salt
  • 150 g Schär melmix C
  • 100 g Sorghum mel, sweet white
  • 150 g Doves farm hvid mel
  • 2 æg
 
Sådan gør du:
Varm mælken, og smelt smørret her i. Hæld blandingen i røremaskinen sammen med gær og Fiberhusk, og rør i ca 5 min. eller til det gelere. Tilsæt de øvrige ingredienser, mel lidt af gangen, så dejen ikke bliver for tør, rør det hele godt sammen. Lad dejen stå tildækket i skålen, og hæve i en ½ time.....


Mens dejen hæver, laves der creme og remonce .....
Det skal der bruges til creme:
  • ½ stang vanilje
  • 1 æg
  • 20 g sukker
  • 2 spsk maizena
  • 2½ dl mælk

Sådan gør du:
Varm mælken sammen med den tømte vaniljestang. Bland de øvrige ingredienser i en skål og rør godt. Når mælken er varm (husk at fjerne vaniljestangen), hældes det over i skålen, og det hele røres sammen, hældes tilbage i gryden, og det hele varmes op under omrøring. Når det begynder at tykne, tages gryden af varmen, og sættes til afkøling .....


Det skal der bruges til remonce:
  • 100 g sukker
  • 100 g marcipan
  • 100 g smør
  • 1 tsk kanel

Rør det hele godt sammen ......


Tilbage til dejen:
Hæld dejen ud på bordet .....


Rul det ud med en kagerulle til en stor firkant ....


Del dejen med en pizzaskærer/kniv i ca 16 felter .....


Læg fyldet på dejen, jeg har brugt både creme og remonce ....


Fold dejen godt om fyldet, så der ikke er nogle huller, som fyldet kan løbe ud af ....


Og læg bollerne på en bageplade med bagepapir, med det foldede nedad.....


Lad dem hæve yderligere en ½ time.
Sæt dem i ovnen ved 175 grader i 15 - 20 minutter eller til de er fint gyldne.
Tag dem ud til afkøling, og pynt med glasur ....


Velbekom, mums!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar