mandag den 24. februar 2014

Mørbrad i flødesauce, med hvidløgsstegte grøntsager

Saucen smager som bearnaise sauce, hvilket bragte jubel herhjemme ......


Det skal du bruge til 3 personer:
  • 1 svinemørbrad
  • salt og peber
  • 2 spsk smør
  • ½ dl bouillon
  • 350 g champignon
  • 2 fed hvidløg
  • 400 g grønne bønner
  • 1 rød peber
  • ½ løg
  • 2 dl fløde
  • 1 spsk estragon
  • 100 g flødeost

Sådan gør du:
Puds mørbraden af, krydr med salt og peber, og brun den i smør, ved middelhøj varme.
Tilsæt bouillonen, dæmp varmen og lad mørbraden simre færdig under låg, i ca 15 minutter .....

 
Rens champignonerne, skær dem i mindre stykker og hak hvidløgene. Rist champignoner og hvidløg gyldne i smør ......
 
 
Tilsæt halverede bønner og rød peberfrugt i strimler, og lad dem riste med et par minutter .......
 

 
Tag mørbraden af panden, og hold den varm i stanniol. Hak løg, sautér i stegeskyen og tilsæt fløde og estragon. Lad saucen koge ind, og rør osten i .......
 
 
Servér mørbraden i tynde skiver, sammen med de hvidløgsstegte grøntsager og ostesaucen ....
 

Velbekom!
 
 
 
TIPS: Kan serveres med kartoffelbåde med skræl .......
 

 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar