søndag den 2. juni 2013

Glutenfrie boller på grillen...



Jeg har længe tænkt på, at jeg ville prøve at bage boller på grillen!
Nu er det gjort, og de blev super gode, og egentlig meget nemmere end i ovnen......jeg satte dem på pizza bagestenen, så super nemt!




Temperaturen på grillen er ligesom ovnen ca 200 grader, tiden ca den samme 15-20 minutter.

De bliver mere sprøde på grillen, end i ovnen, lidt ligesom pizza fra  "pizzamanden" så næste projekt må blive glutenfri pizza, på grillen!

 



Her er det færdige resultat, der står til afkøling, mums!

OPSKRIFTEN PÅ BOLLERNE!

Ingredienser:
  • 1 liter lunkent vand
  • 50 g gær
  • 4 tsk honning
  • 2 tsk salt
  • 3 spsk Fiber Husk
  • 5 spsk rapsolie
  • ½ dl solsikkerkerner
  • ½ dl græskarkerner
  • ½ dl hørfrø
  • 2 fintrevne gulerødder
  • 200 g majmel
  • 300 g fuldkornsrismel
  • ca. 300 g orange Finax

Sådan gør du:

Rør gæren ud i vandet og tilsæt honning. Lad det stå 4-5 min, så gæren begynder at arbejde. Rør salt og olie i blandingen. Tilsæt Fiber HUSK og pisk det sammen med blandingen. Lad det stå et par min til det gelerer.
Bland kernerne og gulerødder i. Tilsæt majsmel og  rismel og rør det  i røremaskinen. Tilsæt nu lidt efter lidt, orange Finax til det bliver en rimelig fast dej og rør det et par min. Drys lidt Finax på et bord, hæld dejen ud og ælt den med hænderne. Tilsæt Finax til det bliver en spændstig dej, der lige slipper bordet. Den skal ikke være lige så mættet med mel som en alm. hvededej.
Tril dejen til en pølse og del den i ca. 15-16 stykker og læg dem på bagepapir. Lad dem hæve på køkkenbordet under et klæde i 1 time.
Læg pizzastenen ud på grillen, og tænd for den, til ca 200 grader, bollerne lægges på stenen, så mange der kan være af gangen, uden bagepapir. Bages på grillen ca 15-20 min. afkøles på en rist. Velegnet til frysning!

VELBEKOM!



 


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar