søndag den 23. juni 2013

Pizza med blomkålsbund


 

 


 

Jeg har flere gange læst, om pizzabund lavet af blomkål, og har tit tænkt på at lave det, synes det lød spændende. Og nu har jeg gjort det, HOLD DA lige op, den smager fantastisk, jeg kan kun sige prøv det, det kan kun gå for langsomt!

Det skal du bruge:

  • 2 blomkål
  • 3 æg
  • 200 g revet ost
  • 100 g revet parmasan
  • 1½ spsk oregano
  • 1½ spsk basilikum
  • 2 tsk havsalt

Sådan gør du:

Blomkålen snittes fint i foodprocessoren (se billede)



Derefter blandes de øvrige ingredienser i, æggene piskes sammen inden de hældes i, det hele røres godt sammen i en skål.


 

 
 Massen er nok til 2 bageplader. Beklæd med bagepapir, og fordel massen ud på bagepladen, med fingrene. Så det ligger pænt og jævnt på pladen!


 
 Da jeg havde 2 plader, satte jeg ovnen på varmluft, 175 grader i ca 40 minutter, eller indtil den har fået en fin brun farve (se billede)


Så er bunden klar til fyldet, og det kan man gøre helt efter sin egen smag!

Jeg har brugt:

  • Pizzasauce (færdiglavet i glas)
  • revet ost
  • løg, skåret i halve skiver
  • skinkestrimler
  • pepperoni
  • oregano, til at drysse ovenpå


Når alt fyldet er på, skal den i ovnen i ca 15 minutter 225 grader ( pizzaprogram) ellers bare almindelig ovn, men tjek fyldet, når osten er smeltet og let gylden, er pizzaen færdig!

Vi havde så travlt, med at smage på pizzaen, så jeg glemte helt at tage et billede, da jeg tog den ud af ovnen. Så der er kun et billede af en halv spist pizza, sorry!


 

Den smager  godt, det er blevet favorit pizzaen her i huset, mums!

Se også: pizza med broccoli/aubergine bund og pizza



OBS! Min søn's kammerat, spiste frokost her i dag, og de fik lidt rester fra pizzaen. Da kammeraten havde smagt på pizzaen, og jeg spurgte ind til om han kunne lide den? Han syntes det var en rigtig god pizza, da jeg så fortalte, at bunden var lavet af blomkål, kiggede han forbavset på mig, og sagde "jeg kan da ikke lide blomkål"     hmm det kunne han så!!

Velbekom!


 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar